Af Pernille Brøndum, formand Danske HF & VUC
Alarmerende nedprioritering af uddannelse. Besparelser koster på nærheden. Fortsatte besparelser vil ramme unge og voksne i udkantskommunerne. Politikerne brandslukker i stedet for nødvendige langsigtede løsninger.
Overskrifterne på de tidligere debatindlæg i Altingets serie om konsekvenserne af omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet sender et meget tydeligt signal til politikerne: Stop besparelserne på uddannelsesområdet nu, konsekvenserne for både samfundet og den enkelte står ikke mål med gevinsten. I er gået for langt.
Hvis man ser på min sektor, VUC-sektoren, har man alene fra 2016 – 2019 skullet spare 1,6 mia. kr. De 600 mio. kr. skyldes det årlige omprioriteringsbidrag på 2 procent. Den resterende milliard en række andre besparelser, hvoraf en del er besluttet med brede politiske forlig.
Uddannelse hæmmes af besparelser
Hos VUC kommer vores kursister ofte med mange forskellige baggrunde og erfaringer, og nogle skal først genfinde troen på sig selv i en undervisningssituation. Det er netop VUC’s styrke at tage udgangspunkt i den enkelte og understøtte den enkeltes udvikling så meget som muligt. Et udgangspunkt der kræver tid til dialog, feedback og til at opbygge relationer med vores kursister.
Det er en opgave, der ikke rimer så godt på færre steder i landet man kan uddanne sig, mange i samme klasse, få undervisningstimer, mindre tid til den enkelte, etc. At en god relation mellem lærer og elever er afgørende, fremhæves også i Altingets debatserie af blandt andet en gymnasie-rektor.
Samlet sektor slår alarm
Alle der arbejder for offentlige midler har selvsagt et ansvar for at bruge pengene bedst muligt til samfundets bedste og gøre opmærksom på hindringer for at kunne lykkes med dette. Det er også derfor en samlet uddannelsessektor igen og igen forsøger at råbe politikerne op med det enkle budskab: Stop besparelserne på uddannelse nu.
Uddannede, kompetente, oplyste og alment dannede mennesker er Danmarks vigtigst råstof. Et råstof som forædles med uddannelse. Det foregår i Danmark med et fint net af en række forskellige institutioner, der samlet gør os i stand til at uddanne og efteruddanne næsten alle – uanset hvem du er, hvor du bor og ønsket niveau for uddannelse.
Hos VUC er vi fx ved at geare os til at spille en større rolle inden for efter- og videreuddannelse og samarbejde med virksomheder om kompetenceudvikling af folk i arbejde. Tilbud, der passer med de behov, arbejdsmarkedet efterlyser, efterhånden som virksomheden udvikler sig. Det er bare ét eksempel på, at kvalitetsuddannelser til alle og adgang til læring hele livet er en fornuftig investering – ikke en udgift.
Derfor er det kort sagt den forkerte vej, politikerne vælger, når de fortsætter med at forringe og beskadige vores uddannelsestilbud.
Veje til uddannelse eller biler
Apropos veje og politiske prioriteringer, så minder jeg lige om regeringen og DF’s udspil til en infrastrukturplan på 112 mia. kr. Hvis man leder efter 1,6 mia. kr. i den plan, så svarer de samlede besparelser på VUC-sektorens uddannelsestilbud til prisen på den unødvendige omfartsvej ved Mariager og den kraftigt kritiserede Billundbane.
Det kunne være interessant at regne videre på, hvor mange motorvejsstrækninger eller ekstra Limfjordsforbindelser, der svarer til de samlede besparelser på uddannelsessektoren. Tænk hvis der var lige så mange stemmer i at sikre gode veje til uddannelse for alle, som der er i veje til biler.
