Af Tue Sanderhage, formand for Danske HF & VUC, og Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
43.000 unge mellem 15 og 25 år er hverken i gang med en uddannelse eller i job. Det tal har ligget nogenlunde stabilt de sidste 10 år.
Men der er sket en ændring. Andelen af unge med handicap i gruppen er vokset. Så mens færre unge uden handicap kommer videre i uddannelse og job, er det ikke tilfældet for unge med. Det er et problem. Ikke mindst for de mange unge med fx autisme, ordblindhed eller ADHD, som både kan og vil tage en uddannelse og komme i arbejde. Men nogle unge med handicap vil have brug for et særligt tilrettelagt forløb for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Et særligt tilrettelagt forløb vil typisk betyde at ungdomsuddannelsen strækkes over længere tid, og at den unge kan få en mentor tilknyttet eller ekstra vejledning og eventuelt også at der er færre elever i klassen.
Disse forløb findes allerede i hele landet. Men problemet er, at 85 procent af alle særligt tilrettelagte forløb på de gymnasiale ungdomsuddannelser ligger på hf og hf-enkeltfag. Dermed står vi nu i en situation, hvor langt størstedelen af disse forløb forsvinder fra 2030, hvor epx-reformen træder i kraft og toårigt hf bliver nedlagt.
Cirka halvdelen af de særligt tilrettelagte forløb på hf foregår via den toårige hf, mens den anden halvdel foregår via hf-enkeltfag. Da hf-enkeltfag bliver omlagt til gymnasiale enkeltfag med reformen, kan en del af forløbene videreføres. Men der er lagt op til, at der skal være færre udbudssteder, og derfor må vi gå ud fra, at der også vil være færre særligt tilrettelagte forløb på gymnasiale enkeltfag, end vi har i dag på hf-enkeltfag. Forløbene på den toårige hf forsvinder helt.
Ud over at hf afskaffes med epx-reformen, betyder reformen også at der skal ske store ændringer i hele uddannelseslandskabet, når det gælder ungdomsuddannelserne. Lige nu er regionerne i gang med at finde ud af, hvor de forskellige ungdomsuddannelser skal udbydes fra 2030. Det betyder at alle de erfaringer der er med at udbyde særlige tilrettelæggelser på hf, risikere at blive spredt for alle vinde. Derfor kræver det politisk handling nu, hvis ikke de kompetencer og viden, der findes i dag, skal gå tabt. Det tager mange år at opbygge viden og kompetencer, og det er ikke noget, man bare lige kan flytte på som legoklodser. Det er en kompleks opgave, der kræver de rette lærerkompetencer og en ledelse, der er klar til at prioritere opgaven.
Selvom en del af de særlige tilrettelæggelser på gymnasiale enkeltfag fortsætter efter 2030, så hverken kan eller skal disse erstatte alle de særligt tilrettelagte forløb, der findes i dag på den toårige hf. Det er ligeså vigtigt, at der oprettes særligt tilrettelagte forløb på epx, ligesom der skal udbydes flere særligt tilrettelagte forløb på de øvrige gymnasiale uddannelser. Unge med handicap skal have adgang til alle typer af gymnasiale uddannelser, så de kan vælge den uddannelse, der passer bedst til deres faglige niveau og ønske om videre uddannelse. Derfor er det også vigtigt, at den viden der er opbygget på hf ikke går tabt i de igangværende regionale processer med at etablere et nyt uddannelseslandskab.
Vi ved, at efterspørgslen er der. EVA kortlagde i maj 2026 de særligt tilrettelagte forløb. Deres kortlægning viste, at efterspørgslen på særligt tilrettelagte forløb er steget med 86 procent fra 2022 til 2025.
Det vil være en katastrofe for en målgruppe, der i forvejen har det svært i uddannelsessystemet, hvis over halvdelen af de tilbud, der findes i dag, forsvinder. Det er derfor vores klare opfordring til politikerne at sikre, at der også i fremtiden er særligt tilrettelagte forløb på de gymnasiale uddannelser, så vi ikke risikerer, at de 43.000 uden job eller uddannelse bliver til endnu flere.
Uddannelse skal være for alle. Alt andet vil være et tab for vores samfund.
Debatindlægget blev bragt i Altinget Uddannelse den 17. november 2026.



