AFLYST: VUC Årsmøde 2020

21. feb 2020

VUC Årsmøde 2020 er aflyst på grund af myndighedernes anbefalinger i relation til corona-virus.

 

Danske HF & VUC afholder VUC Årsmøde 2020 – torsdag den 2. april 2020, kl. 13.30-18.00 på Hotel Nyborg Strand.

Det politiske forståelsespapir mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten sætter en retning for uddannelsespolitikken de kommende år. Vi skal satse på uddannelse, bekæmpe den stigende ulighed, fremme integrationen og styrke vores velfærd lyder det blandt andet.

Ordene er store og rummer meget af det, vi i VUC altid har vægtigt højt. Hvordan kan VUC fortsat bidrage til og blive bedre til at øge den sociale mobilitet gennem uddannelse? Hvorfor er det vigtigt – for den enkelte og for samfundet? Hvilke barrierer møder vi? Hvordan kan der skabes bedre betingelser for at vi sikrer kvalitetsuddannelse til alle – uanset bopæl, social baggrund, alder, etnicitet, køn etc.? Det er spørgsmål som disse, vi vil blive klogere på og diskutere på dette årsmøde.

På årsmødet vil I blandt andet kunne høre to debatter styret af moderator Jakob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken.

Først debatten “Hvad ved vi om social mobilitet og uddannelse?” med følgende oplægsholdere:

  • Nanna Højlund (næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation)
  • Lars Olsen (forfatter og sociolog)
  • Helene Pristed Nielsen (lektor, Aalborg Universitet)

Dernæst politisk debat om “Social mobilitet og uddannelse” med følgende politikere:

  • Astrid Carøe (SF)
  • Jens Joel (S),
  • Henrik Dahl (LA) (tbc)
  • Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) (tbc).

Vi slutter dagens program af med en festmiddag med underholdning og uddeling af VUC Uddannelsesprisen 2020. Se hele programmet her.

Hvis du gerne vil deltage, men ikke har modtaget en invitation, så kontakt sekretariatet i Danske HF & VUC på vuc@vuc.dk.

 

Seneste nyheder
Q & A: Mød den nye formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)

Q & A: Mød den nye formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)

Birgit Lise Andersen blev den 18. april valgt til formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne). Hun vil arbejde for endnu bedre uddannelser og mere data i bestyrelsesarbejdet. Hvad ser du frem til i dit virke som formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)? Jeg...

Bedre transport er afgørende for unges uddannelse på landet

Bedre transport er afgørende for unges uddannelse på landet

Der bor færre på landet end i byerne. Men derfor behøver uddannelsestilbuddene ikke at være ringere. Det var et af de budskaber, der blev fremført på VUC Årsmøde 2024. Få busserne tilbage på vejene! Det var en af de vigtigste pointer, da Mette Pless, Ph.d. og...