Reformkommissionen anbefaler gratis avu og nemmere adgang til FVU

7. apr 2022

Onsdag den 6. april præsenterede Reformkommissionen deres første anbefalingsrapport, ”Nye reformveje 1”. Rapporten er delt op i tre dele med fokus på videregående uddannelse, fra ufaglært til faglært og lettere at drive virksomhed.

Rapportens anden del, der omhandler fra ufaglært til faglært, præsenterer Reformkommissionen en række anbefalinger inden for videre- og efteruddannelse. Blandt anbefalingerne er:

  • Virtuelt optag på FVU, der skal lette adgangen til FVU
  • Gratis løft af grundlæggende kompetencer på avu
  • Målrettet FVU for personer uden dansk som modersmål

Formand for Danske HF & VUC, Pernille Brøndum, er tilfreds med de første anbefalinger og siger:

”Det er en god start. Reformkommissionen lægger ikke op til de helt store strukturelle ændringer af VEU, fordi det overordnet set fungerer, men den vil skrue på nogle knapper, som gør det mere attraktivt at tage efteruddannelse eller opkvalificere sig, for eksempel med gratis adgang til avu. Vi ser gerne, at det gælder for alle voksenuddannelserne, også hf-enkeltfag, så vi får opkvalificeret flest muligt. Vi ser frem til, at hf-enkeltfag kommer med i den næste rapport.”

Rapporten er den første af tre. Den næste rapport kommer i løbet af efteråret og omhandler voksne og unge på kanten af uddannelse og job, integration og systemets møde med borgeren, mens den sidste rapport kommer i løbet af december. Den sidste rapport vil indeholde anbefalinger om skole og dagtilbud, ungdomsuddannelser og oprustning af uddannelsesforskning.

Reformkommissionens anbefalingsrapport ”Nye reformveje 1” kan læses her.

Seneste nyheder
Q & A: Mød den nye formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)

Q & A: Mød den nye formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)

Birgit Lise Andersen blev den 18. april valgt til formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne). Hun vil arbejde for endnu bedre uddannelser og mere data i bestyrelsesarbejdet. Hvad ser du frem til i dit virke som formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)? Jeg...

Bedre transport er afgørende for unges uddannelse på landet

Bedre transport er afgørende for unges uddannelse på landet

Der bor færre på landet end i byerne. Men derfor behøver uddannelsestilbuddene ikke at være ringere. Det var et af de budskaber, der blev fremført på VUC Årsmøde 2024. Få busserne tilbage på vejene! Det var en af de vigtigste pointer, da Mette Pless, Ph.d. og...