Af Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC, Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier, Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer og Asger Kjær Sørensen, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Antallet af elever, der vælger treårig hf, har i flere år været stigende, og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sagde i et svar til Børne- og Undervisningsudvalget, at han finder det glædeligt, hvis muligheden for at forlænge et hf-forløb kan hjælpe flere med særlige udfordringer til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det er vi selvfølgelig glade for at høre, for vores organisationer har i flere år opfordret til, at disse tilbud udvides, så endnu flere elever kan få glæde af dem. For de unges skyld og for samfundets.
Muligheden for at tage en hf-eksamen på forlænget tid kan være lige akkurat den ekstra støtte, der sikrer, at fagligt dygtige unge med forskellige diagnoser får den fornødne ro og selvtillid til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Gode erfaringer fra hf
Det er Mathilde et godt eksempel på. Hun fik forholdsvist sent en autismediagnose og havde i teenageårene store problemer med depression og angst – formentlig en belastningsreaktion.
Hun droppede ud af en almindelig toårig hf, modtog uddannelseshjælp i tre-fire år og gik på daghøjskole ni timer om ugen, da hun i 2017 fik tilbudt en plads på en treårig hf.
Mens hun gik der, blev hun trappet ud af sin behandling med antidepressiver, og i 2020 kunne hun sætte den blå hf-hue på hovedet. I dag læser Mathilde psykologi, og på Folkemødet 2023 fortalte hun, hvordan den treårige hf havde gjort en helt afgørende forskel for hende.
Mathilde er ikke et særtilfælde. Erfaringerne fra de uddannelsesinstitutioner, der tilbyder treårig hf, er gode, og de bakkes op af en konkret undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut udgav sidste år.
Evalueringsinstituttet dokumenterer, at elever i særligt tilrettelagte klasser som den treårige hf forlader deres ungdomsuddannelse med et eksamensresultat på 7,5, mens det gennemsnitlige karaktersnit i ordinære gymnasieklasser er 6,9.
Undersøgelsen viser også, at eleverne i de særligt tilrettelagte klasser løfter sig markant mere fagligt i deres gymnasietid end elever i ordinære gymnasieklasser.
Uden sådan en hjælpende hånd vil mange af disse dygtige unge havne på offentlig forsørgelse.
Styrk uddannelsen økonomisk
Den erkendelse går igen hos Reformkommissionen, der anbefaler at styrke treårige hf-klasser med 15 til 25 millioner kroner årligt.
Kommissionen peger på, at op mod en tredjedel af de 45.000 unge under 25 år, som i dag står uden job eller uddannelse, ikke har andre udfordringer, end at de aldrig gennemførte en ungdomsuddannelse. En anden tredjedel har kun en enkelt psykisk diagnose.
Vi mener, at treårig hf kan gøre en reel forskel for disse unge og hjælpe dem til at udnytte deres potentiale og udvikle en livsbane med uddannelse og job fremfor offentlig forsørgelse. Det kan vi hverken moralsk eller økonomisk tillade os at se bort fra.
Desværre er systemet skruet sammen, så det koster skolerne penge at udbyde de særligt tilrettelagte forløb, og uddannelsesinstitutionerne skal hvert år finde ekstern økonomisk støtte fra kommuner eller fonde. Det skaber stor usikkerhed for både skoler og sårbare elever, der går på en treårig hf-uddannelse.
Derfor foreslår vi, at der etableres et tillægstaxameter på 45.000 kroner per årselev som et supplement til undervisningstaksten. Tillægstaxameteret skal gå til elever med et dokumenteret handicap eller en diagnose, der vælger et forlænget hf-forløb, uanset om forløbet er tilrettelagt via toårig hf eller hf-enkeltfag.
Sådan kan man sikre en stabil finansiering af institutionernes udgifter til forlængede hf-forløb. Det gør det muligt at have cirka 18 elever i klassen ved skolestart og vil kunne dække udgifter til eksempelvis ekstra lektiehjælp og mentorstøtte, der er forudsætningen for, at eleverne kan gennemføre uddannelsen.
Det vil kunne skabe flere succeshistorier som Mathildes, og vi synes, at det er en forholdsvis lille pris at betale for højere livskvalitet og færre mennesker på livslang offentlig forsørgelse.
Debatindlægget blev bragt på Altinget Uddannelse den 3. oktober 2023.
