Bestyrelsen for Danske HF & VUC fortsætter med samme bemanding

18. apr 2024

Den 18. april var der generalforsamling i Danske HF & VUC, hvor blandt andet den ene post som næstformand var på valg.

Den 18. april 2024 blev der afholdt generalforsamling i Danske HF & VUC på Hotel Nyborg Strand. I år var to pladser i bestyrelsen på valg – den ene næstformandspost og en post som bestyrelsesmedlem.

Lene Yding, rektor for HF&VUC NORD, modtog genvalg som næstformand. Hun blev valgt uden modkandidater. Det samme blev Tue Sanderhage, direktør for Vestegnen HF & VUC, som  derfor fortsætter som bestyrelsesmedlem.

Line Simonsen, rektor for VUC Holstebro-Lemvig-Struer, og Erik Ernø-Kjølhede, rektor for Aarhus HF & VUC, blev begge genvalgt som suppleanter.

Dermed fortsætter bestyrelsen for Danske HF & VUC med samme bemanding som før generalforsamlingen. Bestyrelsen består af Pernille Brøndum (formand), Lene Yding (næstformand), Stig Holmelund Jarbøl (næstformand), Anita Lindquist, Tue Sanderhage og Lena Søllingvraa Lindblad.

Seneste nyheder
Jette Runchel er ny formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)

Jette Runchel er ny formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)

Den 3. juni blev der afholdt generalforsamling i Danske HF & VUC (Bestyrelserne). Her var blandt andet formandsposten på valg, da Birgit Lise Andersen stopper som formand. Efter et år som næstformand og to år som formand, trådte Birgit Lise Andersen tilbage den 3....

Unge med diagnoser får færre uddannelsestilbud fra 2030

Unge med diagnoser får færre uddannelsestilbud fra 2030

PRESSEMEDDELELSE: Efterspørgslen på særligt tilrettelagte forløb målrettet unge med diagnoser som adhd eller autisme er steget med 86 procent på tre år. Alligevel står over halvdelen af de eksisterende forløb til at lukke om få år, hvis EPX-reformen gennemføres...

Politikerne styrker ikke voksenuddannelserne ved at flytte dem

Politikerne styrker ikke voksenuddannelserne ved at flytte dem

PRESSEMEDDELELSE: En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at politiske reformer og økonomiske rammebetingelser har været afgørende for kursistgrundlaget for almen voksenuddannelse (avu), der de senere år har været faldende. Nu er en ny reform på...