Uddannelsesfolk, samarbejdspartnere og journalister var den 22. oktober samlet på Nationalmuseet for at fejre 50 år med den blå hue. Hf’s pædagogiske nytænkning har inspireret hele uddannelsessystemet, og løser stadig en uvurderlig opgave for den sociale mobilitet i Danmark, var nogle af konklusionerne.

Hvad er det hf formår, som ingen andre uddannelser kan? Hvordan har hf-eleverne ændret sig gennem tiden? Og hvordan vil politikerne justere gymnasiereformen fra 2017? Det var nogle af temaerne, da Danske HF & VUC og Danske Gymnasier inviterede til fejring af, at det i år er 50 år siden, at de første hf-studenter så dagens lys.

Oplægsholderne og politikerne på konferencen gav de cirka 100 inviterede både faglige, personlige og politiske perspektiver på, hvad det er, hf-uddannelsen kan. Men allerførst blev fokus rettet mod hf’s begyndelse i 1967:

”Hf skulle fra etableringen inddrage samfundets ”intelligensreserve”, der ikke kom videre i uddannelsessystemet og ej heller i job…. en uddannelse, der både var for den unge med realeksamen og for ”manden med ploven”, indledte Birgitte Vedersø fra Danske Gymnasier, og Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC, fortsatte:

”Der var fra hf’s fødsel lagt vægt på selvstændighed, medbestemmelse og åbenhed mellem lærere og kursister. Hf var også en af de første uddannelser, der systematisk indarbejdede tværfaglighed, projektarbejde og karakterfrihed og i øvrigt har inspireret andre ungdomsuddannelser til at arbejde med”.

Læs hele åbningstalen 

Hf er afgørende for den sociale mobilitet

Forfatter Lars Olen gav i sit oplæg en status over, hvad hf har betydet for den sociale mobilitet i Danmark over de seneste 50 år. Samtidig opstillede han nogle af de muligheder og udfordringer, hf står overfor i fremtiden:

”Et af hovedformålene med at oprette hf var at demokratisere adgangen til de videregående uddannelser ved at skabe en ny adgangsvej for den del af befolkningen, der havde indhøstet erfaringer fra det praktiske erhvervsliv eller fra ’livets skole’”, fortalte Lars Olsen.

Ifølge Lars Olsen er hf i høj grad lykkedes med at løfte denne sociale mobilitets-opgave ved at understøtte, at flere børn af ikke-boglige forældre i dag får en gymnasial uddannelse end tidligere. Men denne udvikling er imidlertid stoppet op i de senere år, og det øger på mange måder behovet for en voksenuddannelse som hf, vurderede Lars Olsen:

”Hf bør udnytte udnytte de politiske muligheder, der ligger i, at der er politisk fokus på, at alle unge skal have en uddannelse, at der i fremtiden bliver endnu større behov for livslang læring, at den sociale mobilitet er for lav, og at der er evidens for, at der er mere social mobilitet i at uddanne voksne end unge”, lød opfordringen fra Lars Olsen.

Hent Lars Olsens oplæg

På HF er det ok at være anderledes

Gertrud Højlund, der var facilitator på konferencen, interviewede fire tidligere hf’ere om, hvad hf havde betydet for dem. Forfatter Merete Pryds Helle, OL-guldvinder i roning Thor Kristensen, tidligere frisør og hf-student fra 2019 Casper Nørgaard, samt syrisk flygtning og politisk debattør Mohamad Alnabhan fortalte alle deres personlige beretning om deres mere eller mindre snørklede uddannelsesforløb. Fælles for dem alle var, at de oplevede det som om, at de på hf havde fået en chance mere for at få en ungdomsuddannelse, efter de af den ene eller anden grund ikke var klar til det efter folkeskolen. Som Merete Pryds Helle udtrykte det:

“På hf var vi allesammen lidt anderledes, og det gjorde faktisk, at jeg holdt op med at føle mig anderledes.”

Camilla Hutters, Danmarks Evalueringsinstitut

Camilla Hutters fra Danmarks Evalueringsinstitut var inviteret for at tegne et overordnet billede af hf-eleverne anno 2019. Eleverne på hf har i følge Camilla Hutters ændret sig relativt meget i løbet af de sidste 10 år. Udviklingen i elevsammensætningen er ifølge Camilla Hutters kendetegnet ved

  • at flere har et lavere fagligt niveau end tidligere,
  • flere med uddannelsesfremmed baggrund,
  • flere med dårlige skoleoplevelser og
  • flere med personlige og sociale problemer.

Camilla Hutters stillede samtidig spørgsmålet om, hvordan HF kan udnytte, at hf efter gymnasiereformen på den ene side har fået en mere klar profil, der er rettet mod professionsuddannelserne, og på den anden side stadig skal rumme de meget målrettede studerende, der vil på universitetet, og de elever, der er uafklarede, og først beslutter sig for deres videre uddannelsesforløb i løbet af hf-uddannelsen.

Hent Camilla Hutters oplæg

Politisk enighed om bred og fleksibel hf

Konferencen sluttede med en veloplagt forsamlingshus-debat mellem Ellen Trane Nørby, tidligere undervisningsminister for Venstre, Astrid Carøe, VUC-ordfører for SF og Kasper Sand Kjær, uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet.

Den debat kan du læse meget mere om i Gymnasieskolens artikel: HF skal blive ved med at være en bred uddannelse