Af Tue Sanderhage, formand for Danske HF & VUC og Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
Hvor går du hen, hvis du på grund af dit handicap først er klar til at begynde på en gymnasial uddannelse som 20-årig?
Indtil nu har svaret været VUC, men fra 2030 er svaret et andet, hvis det står til regeringen. Det er vi bekymrede for.
VUC’erne har mange års erfaringer med at skabe gymnasiale uddannelser til voksne af høj kvalitet med udgangspunkt i den toårige hf og hf-enkeltfag. Fordi hf-uddannelserne er fleksible, er det ikke længere kun voksne, der søger dem, men også mennesker med handicap, som for eksempel ADHD, ordblindhed og autisme. Det er ofte unge voksne, der har forsøgt sig med gymnasiet, men måtte droppe ud, fordi de har brug for ekstra støtte eller mere tid for at gennemføre en uddannelse.
Én af dem er Christine på 20 år. Hun begyndte som så mange andre i gymnasiet efter 9. klasse, men allerede i løbet af 1.g kunne hun mærke, at det ikke gik. Det var ikke det faglige, men det sociale, der var svært, fordi hun har autisme. Christine droppede derfor ud af gymnasiet. I stedet tog hun hf-enkeltfag og er i dag begyndt på pædagogstudiet. Hun drømmer om en dag at tage en Ph.d. og arbejde med børn og unge med autisme.
For unge og voksne som Christine er det afgørende, at uddannelsen passer til deres behov. Christine havde brug for at tage færre fag ad gangen, og derfor var hf-enkeltfag den helt rigtige uddannelse for hende. For andre er den rigtige løsning at forlænge hf fra to til tre år for at få mere tid og ro.
Regeringen lægger i sit udspil op til, at enkeltfag på gymnasialt niveau fremover skal ligge på gymnasierne og erhvervsskolerne. Det betyder, at unge voksne og voksne – både med og uden handicap – skal gå side om side med 15-årige i et studiemiljø, der er rettet mod dem, der kommer direkte fra 9. klasse. Eller sagt på en anden måde: De kan ikke længere gå i et studiemiljø, der har en anden pædagogisk tilgang og læringsmiljø.
Det bør regeringen og Folketingets partier genoverveje.
Uddannelsestilbuddene til unge og voksne med og uden handicap bliver reduceret til et lille hjørne på nogle større institutioner, der primært har og skal have blik for det helt unge flertal. Regeringen har ganske vist sagt, at der vil være forlængede forløb på EPX’en, men der står ikke noget om det i udspillet. Forlængede forløb med dertilhørende mentorstøtte opstår ikke af sig selv. Det kræver, at lærerne og hele skolen er klar til at løfte opgaven. Det er vi ikke sikre på, at alle skoler vil eller kan, når de samtidig skal have fokus på at få en helt ny uddannelse for unge til at fungere.
EPX’en skal nemlig være en attraktiv ungdomsuddannelse med tryk på ungdom, fester, ølbong og studenterkørsel. Det er en god idé for flertallet. Men hvor efterlader det dem, der først senere går i gang med en ungdomsuddannelse eller har brug for noget andet?
Vi ved, at mange børn og unge med særlige behov har slået sig gevaldigt på inklusion i grundskolen. For nogle betyder det, at de først er blevet klar til at begynde på en ungdomsuddannelse efter de er fyldt 18 år. Hvor skal de så gå hen, hvis det eneste sted, de kan tage en gymnasial uddannelse, er på gymnasiet med ungdomsmiljøet?
Vi mener, at der er et behov for et uddannelsessted for dem, der gerne vil tage en gymnasial uddannelse, også selvom de ikke er 15 år, som vi kender det i dag fra VUC’erne. Det vil være et stort tab både for vores samfund og for unge og voksne med og uden handicap, hvis der ikke findes alternative studiemiljøer i vores uddannelsessystem. Der er nødt til fremadrettet at være stærke vokseninstitutioner, der har ansvar for høj faglig kvalitet på gymnasialt enkeltfag i et bæredygtigt studiemiljø, der kan prioritere målgruppen højt. Det får man ikke ved at smøre det tyndt ud på institutioner, der også skal i gang med en helt ny uddannelse.
Et ungdomsmiljø kan være attraktivt for rigtigt mange, men ikke alle. Så hvis udspillet bliver gjort til virkelighed som det står nu, risikerer vi, at en stor gruppe unge og voksne reelt set står uden uddannelsesmuligheder. Så hvor skal de gå hen for at tage en gymnasial uddannelse som voksne i 2030?
Debatindlægget blev bragt på Altinget Uddannelse den 16 december 2024.
